Super skarp print på folie

Hos Reprohuset laver vi folier i mange afskygninger, både til indendørs og udendørs brug. Fra de helt små vinetiketter til … ja, der er nærmest ikke nogen grænse. Vi har en meget stor print-bredde, og vi er eksperter i usynlige samlinger, så der er nærmest ikke et projekt, der er for stort.

Knivskarpt print

I januar lavede vi en opgave for en kunde, som skulle have skiftet kampagne på et stort billboard-skilt. Kunden leverede et godt foto i god opløsning, som blev skaleret op i størrelsen 1 x 2,5 m. Fotoet fremstod knivskarp på foliet. Både vi og kunden var meget tilfredse med resultatet. Så endnu engang oplevede vi denne gode fornemmelse i maven, når vi leverer et produkt, vi selv ser på med faglig stolthed.

Laminat for ekstra holdbarhed

Der er en rigtig god holdbarhed på vores folieløsninger. Kunden her ønskede en ekstra beskyttelse, så i dette tilfælde anvendte vi en mat laminat oven på folien, som gør den ekstra holdbar og beskytter foliet mod ridser, og hindrer printet i at falme i sollys.

Se i videoen hvordan Simon monterede mat laminat på foliet.

Montering på stedet

Vi hjælper selvfølgelig gerne kunden med at afmontere eventuelle gamle folier inden opsætning af det nye. Denne gang var det Simon, som var på stedet og med øvet hånd afmonterede det gamle kampagne-folie, inden han monterede det nye.